Uanset hvem man er, så vil man her i livet komme til at møde både medgang og modgang. Det gør sig specielt gældende når det kommer til det økonomiske, da der er rigtigt mange faktorer involveret der, som vi ikke rigtigt har kontrol over. Selv hvis du har en lang uddannelse, og har haft fast arbejde de sidste 5 år, kan du risikere, at du pludseligt bliver fyret. Selvom det burde være let at finde et nyt job, så kan der ske ting i samfundet, som får det til at tage rigtig lang tid, før du overhovedet får sådan en mulighed. Det er selvfølgeligt noget der har tendens til at ske mere hyppigt, hvis man i forvejen lever fra løn-check til løn-check, men faktum er dog, at det kan ske for alle.
Når man står i en rigtig svær situation, så er vigtigt at man kan bevare roen, og tænke sig rigtigt godt om. Hvis man handler i panik, så er der rigtig stor risiko for, at man blot ender med at gøre tingene værre for sig selv. Men hvordan ser det, at holde roen i svære tiden, egentligt ud i praksis?
Der er selvfølgeligt mange forskellige områder af ens liv, som man skal holde styr på. Jeg vil her specifikt gøre dig opmærksom på de muligheder du har for, at tænke langsigtet, når det kommer til din bil. Din bil er nemlig en af dine mest værdifulde ejendele, og det gør den til et vigtigt sted, at træffe de rette langsigtede beslutninger, hvis du er oppe imod svære økonomiske tider.
Det første du bør finde ud af er, om din bil lige nu tjener dig penge eller koster dig penge. Her skal du ikke bare svare intuitivt: det er vigtigt at du rent faktisk regner på det, da din mavefornemmelse let kan ramme langt ved siden af. Hvad koster det dig hver måned at have din bil, hvis du regner bilens faldende værdi, vedligeholdelse, benzin og så videre ind? Intet er for småt til at komme med i beregningen. Husk også dine udgifter til vægtudgift, skatter og forsikring.
Når du så har fundet ud af, hvad din bil koster dig, så skal du finde ud af, hvad den tjener dig. Her kan du kun regne de ting med, hvor bilen er nødvendig for, at du kan tjene penge. Hvis du eksempelvis bare kan tage bussen på arbejde, så tjener bilen dig reelt kun de penge, som du sparer, ved ikke at skulle købe plads i bussen. Læg alle indtægterne der er afhængige af din bil sammen.
Nu sammenligner du blot de to tal. Hvis din bil giver dig profit, så beholder du den. Hvis du taber penge på at have den, så sælg din bil. Det er en simpel og rationel beslutning, som giver mening på lang sigt.